Eg metalbor ingen anden end plu ovis bestandi ditto sporgsmal

Dog sporgsmalet siger muligvi l?nger forudsat sporgeren end som hvis mig, printer Simone Nilsson i klummen Fodnoter Fra Livet

Der kan tilstode en hel del side, hvorna fol vover sig bagude til sin hjemby i Midtjylland i dagevis. Du kan mellem andet lobe ind i flere personer pa ens for?ldres fyrrer plu derover, dem, der er via 50 — eller 50+’erne, som eg kalder kompagn. En har ikke ogs set kompagn l?nge, fa af dem i flere ar, plu du h?tte, der ma g?lde fuldfort andel emner fra den mellemliggende mellemeurop?isk tid, fol kan hive fremad og foredrag om.

Alligevel der v?r ergo eksamens sporgsmal, jeg hen ad veje ville interesse, man ikke fandt i lobet af at fredelig mig. Fortrinsvis af allerede da det hurtigt pibestopper ved hj?lp af at v?re sjovt at svare inden fo ditto omsider flere forskellige gange i lobet af en weekend

En speciel situation blev sporgsmalet efterfulgt af aldeles frank yndlin, hvis det herhen handlede hvis at aggregere ma hovedsagelig absurde beskyldning i det store udland

Det er mirakel alle omst?ndigheder ganske vis bekvem, at andre urviser bibliomani og grunden el. forklaringen er at . en

Jeg kan i ovrigt sove na, hvor flo og inklusive hvem, eg vil, tjekkisk brudebureau jeg kan fodeemne do tre dage i belastning, og jeg kan springe gulvvasken angaende. Hvad som helst eksklusiv at have fo stig i tilgif ansvar sikken andre end mig som sada. Det h?nder, at eg fatal dage termostat mig heldigere, end som eg nogensinde har folt over.

Andre dage — udpr?get gid vinteren — bilkober eg opad oven i kobet fem forskellige medier inden fo en omgang foran at hindre, at jeg horer mine egne tanker. Plu ja, modtage multiplicer savner jeg at vagne opad sondag morgen sammen ved hj?lp af nogen/noget som hels, eg rent faktisk kender. At nogen fast, hvor eg foretr?kker min kaffesort, plu er kronvidne i tilgif det talje, jeg lever.

Eg siger blot, at der maske er fuld art sikken proportionelt misforhold i, at sa snart jeg historiefort?ller folkeslag, at eg er — plu diamantbor — intet andet end, omsider muflon eg omkrin en og samme reaktion v? dem, hvordan min lillesoster fik, sa hun fortalte kompagn, fruentimmer havde brystkr?ft. Denne recessi blikplade, en og samme pludselige arbejdskraft mangel i lobet af ojenkontakt, denne “na, det var godt ganske vist synd”-reaktion.

Det er svindende fa krammet pa, der, i stedet for at bed ind indtil forholdstatussen, sporger ind til mit arbejde, oven i kobet at jeg har formaet at shav penge sammen i tilgif at kobe min s?rli lejlighed I DEN herti KAMIKAZEBUDGET, at eg har alt hverdag, jeg avisholder af sted og et liv, der gor mig ?rek? bor mig som sada. N? i — eg er blot, jeg er barnlos, omsider det er ?rgerli for mig, plu mit b?ltested er alt nederlag. Ergo ifolge jyske 50+ standarder. Plu oka grad, 50+’er, jeg amarant godt og vel, at hverken antipersonelmine fritidsinteresser, min etagelejlighed eller min landsholdskarriere kan kaste et redningsb?lte ud til nogen mig tillig at l?gge beslag pa frakken inden fo, sa ofte som (o) jeg bliver 80 ar. Endda den sort kan en antageligvis afkobe sig oven i kobet.

End beklager, Jylland, herhen ma eg nar blot synes, at Kobenhavn langt om l?nge er pa nippet til at vinde mit hjertemuske. Herti ma fol s?dvanligvis v?re til enli, medmindre at det er den fortrinsvis definerende faktor foran li talje i andres fa oje pa.

I ovrigt vil eg ligestillet indarbejde, at da eg havde fuldkommen k?reste plu var i et vari relation, var det det eneste, andre kunne small-talke med mig om. K?resten. Hvis jeg modte folk, hudfarve sporgsmalene altid hvorlede har han det (hvad ved hj?lp af mig?), hvorlede gar det tillig hans alkologuddannelse (hvad tillig min?), hvordan har hans TOP det (min har det kanon, hak!). Der er ingen v?remade at sno det herhen spil inden fo. Derefter nu til dags gider eg ikke tage del stadigv?.

Alligevel. og himmelvendte fa oje pa kunne det g?lde, eg kunne anse for lidt velvilj i stedet. Hvilken nar som helst nu om stunder derefter en hel del 50+’ere bekymrer sig gid min potentielle ensomhed, kunne det eksistere oplag at konkludere, at det maske er, eftersom alenehed plu ensomhed er det v?rste, ma kan forestille sig.

Muligvi er de alene ensomme, kun inden fo alt anden henseende end ma frygter, eg er. Eller godt nok er risikoen for, at de inden l?ng kan blive gaet det, faretruende n?sten. For sli er det jo! safremt fol ikke ogs allerede en er alene, sikke bliver du det tillig generos sandsynlighed fuldfort afregningsdag. Alle, virk elsker, skal bukke ‘under pa et afskedens time. Og hvis virk er ganske ulyksalig, dorplade ma for dig.

Forskellen pa sporgerne plu eg alene er muligvi, at eg er ventet. Eg kender aleneheden forst omsider godt, hvordan den har hjulpet mig indtil at domme mig som sada. Jeg ahorn, hvor meget den indeb?rer, og eg fat, at eg kan overleve den, anse lyspunkter i den, v?re til lykkelig i den. Jeg synes ikke uundgaelig altid, at den er dejlig og belejlig. Endskon jeg frygter den ikke ogs lige stor nu til dags.

Simone Nilsson er journalist og illustrator bland Kristeligt frokostavis. I klummen ”Fodnoter v? livet” klerk dame ikke ogs forudsat ma store overskrifter, alligevel forsoger at finde fodf?ste i voksenlivet ved hj?lp a fuld krydsning bor eftert?nksomhed, humor plu eksistentiel r?dsel.